Når man som par er sammen over tid er det nærmest utænkelig at der ikke i perioder opleves kriser. En krise kan forstås som at noget forandrer sig, at ens fundament forandrer sig, og at hverdagen må tilpasses derefter. Forandringer som; at blive forældre, sygdom, dødsfald, ændrede livsomstændigheder, eller blot at hverdagene er blevet for praktiske, og hvor det betydningsbærende i relationen, følelserne er kommet i baggrunden. I så fald kan følelser af meningsløshed, tomhed, ligegyldighed blive toneangivende og påvirke sindet. Kan motivationen findes helst hos begge parter, kan parsamtaler være en støtte til at blive klogere på sig selv og hinanden, og derved styrke parforholdet.
En erkendelse af, hvem man selv er og hvem modparten er på godt og ondt, kan være medvirkende til at nye perspektiver åbner sig for hinanden, og måske skabe en anderledes forholden sig til de uenigheder, der naturligt opstår.
