Hvornår kan det være hjælpsomt at søge psykologhjælp:
Oplever du en eller flere af ovenstående tilstande, kan dette bl.a. komme til udtryk gennem symptomer som; manglende energi, øget træthed, inaktivitet, fysisk anspændthed og andre gener.
Metode
Jeg arbejder primært ud fra en holistisk gestaltterapeutisk forståelsesramme, hvilket bl.a. betyder, at jeg medtænker, hvordan vi tager os af vore sansninger, hvorledes vi perciperer og organiserer vores tænkning og hvordan krop og sind påvirker hinanden.
I mit arbejde som psykolog, har bevidst opmærksomhed og nærvær afgørende betydning. Jeg bestræber mig på, sammen med klienten, at bringe opmærksomhed til det der er, og derved sammen blive opmærksomme på forskellige virkelighedsoplevelser og forskellige perspektiver for handling.
Gennem indsigt og accept af det som er, kommer ofte forandringer. Forandringer som fremadrettet kan betyde, at noget som tidligere har føltes svært og måske umuligt at handle på kan ændre sig, således det føles lettere at rumme og tage sig af på en mere hensigtsmæssig måde.